Brug af trivselsmålinger

trivselsmåling er en stadig mere populær praksis på arbejdspladsen, da den hjælper med at identificere og måle medarbejdernes overordnede tilfredshed, engagement, motivation og tilfredsstillelse. Det er et nyttigt redskab til bedre at forstå, hvordan medarbejderne har det med deres arbejds- og livssituation, og det kan give arbejdsgiverne oplysninger om deres beslutningstagning. Dette er særlig vigtigt i dagens tid med øget konkurrence, konstant skiftende teknologi og globalisering.

Begrebet trivselsmåling indebærer en vurdering af den enkeltes generelle følelse af tilfredshed med arbejde, relationer, miljø, helbred og økonomi. Det er tæt forbundet med medarbejderengagement, fordi måling af begge elementer giver et omfattende billede af en medarbejders psykologiske tilstand. Almindelige metoder til måling af trivsel omfatter medarbejderundersøgelser, der stiller spørgsmål vedrørende arbejdstilfredshed, moral, stressniveau og livstilfredshed. Der kan også anvendes andre metoder som f.eks. fokusgrupper for at få en mere kvalitativ indsigt i, hvordan medarbejderne har det med deres roller og miljøer. 

Organisationer, der gennemfører regelmæssige trivselsvurderinger, kan få større indsigt i, hvordan faktorer som f.eks. arbejdsbyrde eller arbejdstider kan påvirke medarbejdernes præstationer eller moral. Data indsamlet fra disse undersøgelser kan derefter bruges af arbejdsgiverne til at træffe beslutninger om, hvordan de bedst kan forbedre arbejdsmiljøet for deres medarbejdere. Det kan f.eks. være at indføre fleksible arbejdstider eller tilbyde yderligere støttetjenester som f.eks. oplysningskampagner om mental sundhed eller adgang til gratis medlemskab af fitnesscentre.

Ud over at hjælpe arbejdsgiverne med direkte at forbedre deres strategier for medarbejderengagement kan regelmæssig måling af trivsel på arbejdspladsen også fungere som en forebyggende foranstaltning mod udbrændthed eller fravær fra arbejdspladsen på grund af stress eller depression. Ved at identificere eventuelle mangler på dette område tidligt gennem præcis dataindsamling kan organisationer tage fat på dem, før de bliver til større problemer, der påvirker medarbejdernes produktivitet negativt. På samme måde kan man, hvis der under vurderingerne konstateres et højt niveau af arbejdstilfredshed, træffe beslutninger om fastholdelsesstrategier for de bedst præsterende medarbejdere, som ellers ville forlade organisationen på grund af manglende anerkendelse eller belønning for deres indsats.  

Måling af den generelle trivsel bliver stadig vigtigere på arbejdspladser over hele verden, fordi den kan hjælpe organisationer med at forstå, hvad der virkelig betyder mest for deres arbejdsstyrke, så de løbende kan stræbe efter forbedringer og samtidig sikre, at der tages hensyn til hvert enkelt individs unikke behov, når der træffes beslutninger om deres forretningsmål og -strategier. Med en omhyggelig analyse af undersøgelsesdata, der er indsamlet over tid, kan organisationer sikre, at de virkelig skaber miljøer, hvor alle har adgang til de ressourcer, der er nødvendige for, at de kan yde deres bedste – hvilket betyder en sundere og mere produktiv arbejdsstyrke hele vejen rundt!