Julen er for mange børns vedkommende en særlig højtid, men det er også nemt for børnene i den periode, for de skal bare tælle ned og vente på, hvornår det bliver jul, så man kan få gaver.
Det kan være hårdt som lille, men man ved heller ikke, hvad der venter dem, når de bliver ældre. Og nu om dage skal de både have små gaver hver dag, og de skal også have ekstra gaver om søndagen.
Det er de voksne, som der skal stå for indkøbet af gaver, gøre klar til jul, pynte op, lave konfekt – alt imens en almindelig dagligdag skal hænge sammen.
Det er ikke for sjov, at man siger, at julen varer længe og koster mange penge, hvorfor mange fattige familier må søge midler til at kunne få det til at løbe bare nogenlunde rundt op til jul, så specielt børnene kan opleve det som en god tid.
Hvis man er dreng, så siger man populært, at man gennemgår forskellige faser angående en Julemand:
Man tror på julemanden / Man tror IKKE på julemanden / Man spiller julemanden / Man ligner julemanden.
Julemanden er her endnu
Men selv de voksne kan godt lide at lege med på den leg og skabe lidt spænding, fortryllelse og eventyr omkring juletiden, hvor man selv når et punkt, at man begynder at føle, at julemanden godt kunne findes.
Det skal man så bare ikke sige til ens jævnaldrende, for de vil jo tror, at man fuldstændig har tabt kasketten og er klar til den lukkede.
Julen henvender sig jo også til børnene, men det var noget helt andet i gamle dage, og specielt i Danmark er vi begyndt at glemme, at det faktisk er en religiøs højtid, men det bruger vi ikke så mange kræfter eller så meget tid på at undersøge nærmere.
Med tiden ender vi nok med at glemme, hvorfor vi egentlig fejrer jul, men julemanden vil næsten med garanti stadig være der til den tid for at sprede glæde for børn og barnlige sjæle.